Transport til Bulgarien
Vi anbefaler at man flyver til Varna, turen tager kun 2 timer og 45 min. Pt. kan man flyve med rutefly fra København og Hamburg (over Budapest), prisen kan være ekstra billig hvis man vælger at flyve fra Hamburg om efteråret.
Man kan da også være heldig at finde en ledig plads på en charterfly enten fra Aalborg, Billund eller Kastrup til Burgas eller Varna. Man kan også vælge at køre til Bulgarien, turen er på omkring 2600 km.
Det er en rigtig god ide at planlægge jeres køretur til Bulgarien grundigt,da skiltningen igennem østeuropa ikke er af dansk standard.
Bulgariens Historie
Bulgarernes historie går 2.500 år tilbage. Den bulgarske stat blev grundlagt 681 e. Kr. Kristendommen blev indført i det 9.århundrede.
Bulgarien var i denne periode en magtfuld stat, som grænsede op til Karl den Stores Rige i vest og Det Byzantiske Rige i øst Landet opnåede historisk anerkendelse som de kristne europæiske værdiers vogter i Østeuropa. De hellige brødre Kyrillos og Methdios’ etablering af det kyrilliske skriftsystem var en begivenhed af enorm betydning, som for altid placerede bulgarerne i de øvrige slaviske folkeslags bevidsthed, og som byggede bro mellem det ortodokse øst og det latinske vest.
I slutningen af det 14. århundrede kom bulgarerne under osmannernes overherredømme og forsvandt fra det politiske landkort i Europa i omkring 500 år. Bulgarernes ukuelige ånd og higen efter frihed sejrede i 1878, da Bulgarien blev et selvstyrende fyrstendømme som et resultat af den russisk-tyrkiske krig i 1877-78 og de fredstraktater, som efterfølgende blev undertegnet i San Stefano og Berlin.
Turnovo-forfatningen, som den bulgarske nationalforsamling vedtog i 1879, regnes for en af den tids mest demokratiske. Bulgarien fik 1908 fuld suverænitet som selvstændigt zar-eller kongedømme.
Det bulgarske folks tradition for etnisk og religiøs tolerance blev demonstreret på tydeligste vis, da bulgarerne under anden verdenskrig forhindrede, at 48.000 bulgarske jøder blev deporteret og dræbt i nazisternes udryddelseslejre. Efter Berlin-murens fald fik udviklingen i Bulgarien igen europæiske dimensioner, og landet bidrager ikke blot til stabilitet i regionen, de deltager også aktivt i arbejdet med at forme Europas fremtid.
Fakta
- Areal: 110.993 km2

- Indbyggertal: 7,8 millioner
- Sprog: Bulgarsk
- Hovedstad: Sofia (1.192.031)
- Størrer byer:
- Plovdiv (713.060)
- Varna (459.931)
- Bourgas (420.618)
- Rousse (162.128)
- Tidsforskel: Dansk tid + 1 time
- Valuta: Leva (1 leva er ca. 4 DKK)
- Religion: Ortodoks kristne
Hvorfor Bulgarien
Bulgarien undertegnede den 25. april 2005 en traktat om tiltrædelse af Den Europæiske Union. Målet er at kunne optage Bulgarien som nyt medlem af EU den 1. jaunuar 2007, hvilket også gør landet attraktivt investeringsmæssigt.
Boligpriserne er i øjeblikket nogle af de billigste i Europa, men alligevel så man sidste år priser stige op til 30%-40%.
Flyvetiden fra Danmark til Bulgarien er ca. 3 timer.
Bulgarien er medlem af NATO
Økonomien er stabil og tilknyttet til euroen.
Bulgarien har et stabilt, demokratisk parlament.
Gennemsnitstemperaturen fra april til oktober er 24 grader.
Bulgarien tilbyder 220 km. kyststrækning ud til Sortehavet.
De generelle leveomkostninger er nogle af de laveste i Europa.
Bulgarien har den hurtigste voksende turisme i Europa og er i ”Top 3” over danskernes foretrukne rejsemål.
Links
- www.bulgariensol.dk
- All About Bulgaria
- Bulgarian Maps
- Bulgarian Travel
- Bulgaria Air
- Varna Airport
- Port of Varna
- www.novinite.com
- www.travel-bulgaria.com
- www.hunting-in-bulgaria.com
- www.sofianewsagency.com
- www.flybulgarien.dk/

